En rigtig stor tarp med flapper i gavlene, som kan lukkes. Med flapperne lukket bliver det næsten et lille telt omkring hængekøjen. Når vejret er til det, folder du dem væk og har en helt almindelig stor tarp med frit udsyn til begge sider.
Vi kalder den en vintertarp, men jeg tror den kommer mest til sin ret i efterårsstormene. Det er der, regnen kommer fra siden og blæser lige ind under en almindelig tarp, og det er præcis det, flapperne er til for.
Sådan bruger du den: spænd tarpen op i din ridgeline som sædvanligt og pløk sidebardunerne ud. Blæser det, så luk gavlflapperne. Vil du beholde udsigten til den ene side, lukker du kun den ene gavl — det rækker som regel, for vinden kommer fra én retning.
Om den aluminiserede inderside
Indersiden har et sølvfarvet lag, samme slags som sidder i de tarps, der sælges som thermo tarps. Det kaster varmestråling tilbage i stedet for at lade den slippe ud, og i solskin virker det omvendt og holder det køligere nedenunder. Det beskytter også stoffet mod UV.
Jeg lover dig ikke grader. I en hængekøje forsvinder det meste af varmen nedad, gennem det stof du ligger på, og det er underquiltens opgave. Dernæst kommer trækken, og der gør flapperne rigtigt arbejde. Den aluminiserede inderside kommer oven i det. Det man derimod mærker med det samme er, at der er betydeligt lysere under tarpen.
To lange barduner, otte korte og otte alu-pløkker følger med, så du behøver ikke supplere med noget. Pløkkerne er af den enklere slags: fine i skovbund, men er jorden hård eller stenet, vil du gerne have dine egne.
Specifikationer
Mål310 cm på midten, 440 cm ved flapperne, ca. 280 cm bredPakmål25 × 17 × 5 cmVægt825 g (kun tarp), 1110 g komplet med pakpose, barduner og pløkkerMateriale210T polyester med PU-belægning, 3000 mm vandsøjle. Aluminiseret inderside. PFAS-fri.MedfølgerTarp, pakpose, 2 barduner à 4 m, 8 à 2 m (3 mm nylon), 8 alu-pløkker